Hvad var udfordringen?
Telia blev landets største mobiloperatør ved blandt andet at overtage Orange. Men væksten betød også, at Telia i Danmark stod med servere fra tre selskaber. Og nogle af dem havde rundet de fem år og begyndte derfor at blive dyre i vedligeholdelse. Derfor så man sig om efter en samlet løsning, der kunne klare fremtidig vækst, spare på driften og afvikle applikationerne hurtigere.
Hvilken løsning blev valgt?
På baggrund af Datacons anbefalinger valgte Telia at konsolidere sin serverpark i et 3-nodet ’disaster tolerant’ miljø med tre HP Integrity rx8640, baseret på højtperformende 64 bit Itanium server. Løsningen er clustret med Veritas Cluster, så databaserne – med minimal betydning for brugerne – kan videreføres på et andet system i tilfælde af fejl.
Systemet kører med HP-UX 11i v2 i samspil med Veritas Cluster 5.0.
Hvordan gik projektet?
Selv om der er tale om en stor løsning, gik der kun knap tre måneder fra underskrift på aftalen til færdigt, driftsklart miljø. Det skyldtes ikke mindst Datacons projektmodel med fem faser, der er med til at holde projektet på sporet og omkostningerne i kort snor. Denne model stopper ikke ved aflevering, men omfatter også evaluering og efterfølgende service og vedligeholdelse.
Hvad var udbyttet?
Telias nye serverpark byder på tekniske forbedringer og økonomiske besparelser. De stærke HP Integrity servere sikrer, at Telia får konsolideret store dele af sin forretning. Som sidegevinst slap Telia i øvrigt for at opgradere de gamle Veritas clustre. Fremover skal der bruges langt færre ressourcer til at håndtere systemerne, da der lukkes ni gamle servere ned. Det giver besparelser på mandetimer, ligesom der skal bruges mindre strøm. Endelig ligger der store besparelser på support og licenser.
Hvorfor lige Datacon …
Hos Telia havde de ansvarlige allerede talt med andre om udskiftningen af serverne, da Datacon kom ind i billedet. Datacons tilbud gjorde indtryk, da det var prismæssigt attraktivt og samtidig professionelt skruet sammen med omfattende beregninger af kapacitet og udvidelsesmuligheder. Endelig kunne Telia se fordelen i at bruge en partner med en gennemprøvet procesmodel for gennemførelse af projektet.
|