Information Lifecycle Management

ILM er et af tidens mest hypede begreber, og derfor også et af tidens mest misbrugte og misforståede begreber. Men ILM er faktisk en ganske god ide, og som de fleste gode ideer, er det ret simpelt.

Man kan sige at ILM bare er en udvidelse af almindelig Information Management, som handler om lagring af data, indeksering og søgning i data, arkivering, backup og så videre og så videre – vel nærmest alt andet end produktion af og behandling af data. Med ILM tilføjer vi så bare den tanke at ikke al information skal leve evigt.

De fleste af os er samlere af natur, og på en computer er det dejlig nemt at gemme en masse ting, men ret besværligt at rydde op i de ting som ikke engang har arkæologisk interesse længere. ILM skal afhjælpe dette ved at man, allerede på tidspunktet for produktionen af data, beslutter hvordan livscyklus skal være for den pågældende stump information. Livscyklus kunne for eksempel defineres som noget i stil med:

Umiddelbart en glimrende ide, men i og for sig ikke andet end hvad enhver landmand altid har gjort: Kartoflerne kules ned vinteren over, og dem han ikke får spist i løbet af 12 måneder, er ikke noget værd, og dem giver han til svinene. ILM er ikke spor andet end sund fornuft, men til forskel fra landmændenes snusfornuft, er ILM formaliseret sund fornuft!

Store datamængder

ILM er ikke til småtingsafdelingen. I eksemplet ovenfor skulle der bruges 4 forskellige ”storage-klasser”, hvilket typisk vil sige 4 storagesystemer, plus et system til backup. I en tid hvor kapaciteten per harddisk er noget i retning af 500 GB, bliver 4 storagesystemer til mange TB. Et storagesystem med mindre end 10 harddiske giver ikke meget mening, og så bliver det minimum 5 TB per storagesystem.

Og hvis man skal købe 4 storagesystemer á 5 TB, hvor ét system er super hurtigt og super avanceret, ét system lidt simplere og lidt langsommere, og så videre, vil det nok være billigere at købe ét super hurtigt og super avanceret system på 20 TB. Så ”rigtig” ILM med forskellige storageklasser til forskellige livscykler, giver nok kun mening hvis man har behov for over 100 harddiske.

Lovgivningen

Forskellige offentlige myndigheder er begyndt at stille krav til dokumentation. Ofte noget med at korrespondance, herunder e-mail, skal gemmes i en vis periode. Samtidig kan de samme myndigheder kræve udlevering af al korrespondance fra en vis periode, som omhandler et vist emne.

Der findes systemer, blandt andet fra HP, som gør det muligt at gemme e-mail og andre dokumenter, så de ikke kan slettes. Disse ILM systemer snupper automatisk en kopi af al e-mail der kommer gennem firmaets mailserver, og gemmer dem i et separat system, hvor de ligger i en foruddefineret periode, hvorefter de automatisk slettes. Lignende systemer findes til andre typer dokumenter, som for eksempel Word og Excel. Systemerne indekserer desuden alt indhold, således at man på få sekunder kan finde frem til al korrespondance, som opfylder bestemte kriterier.

Andet

Eftersom ILM er sådan et populært begreb, er alverdens produkter blevet puttet ind under paraplyen. For eksempel er det populært at kalde backup for ILM, men i virkeligheden har backup ikke det fjerneste med ILM at gøre. Bortset fra at man naturligvis bruger backup som en del af ILM, men man bruger jo også harddiske og strøm, og det er vel ikke grund nok til at kalde strøm for ILM…