KNI Kundecase
”Bedste system og bedste leverandør”
KNI – det tidligere Kgl. Grønlandske Handel – har valgt at implementere Microsoft Business Solutions Axapta i hele virksomheden. Ordren til Datacon lød på mere end 400 brugerlicenser, og ordren er dermed den hidtil største af sin art i Grønland.
”Udgangspunktet var, at vi ville have det bedste ERP-system på markedet og den bedste leverandør. Kombinationen af et kvalitetsprodukt som Microsoft Axapta og Datacons forretningserfaring udgjorde det helt rigtige miks,” siger Lars Møller-Sørensen, økonomichef i KNI.
KNI er Grønlands største handelsvirksomhed. Den driver to detailkæder med butikker i ti byer og 53 bygder, tre depoter samt toldfri handel i Grønlands lufthavne. Derudover forsyner KNI Grønland med flydende brændstoffer og står for distribution af øl, tobak og sodavand til Grønland.
"Vi valgte Microsoft Axapta efter en skrap evaluering af produktet og de konkurrerende tilbud. Vi er en kompleks virksomhed, som betjener hele Grønland med alt fra varer til bankydelser og kommunikation, og effektivt virksomhedssoftware udgør selve rygraden i vores forretningsdrift. Microsoft Axapta var den rigtige løsning for os, fordi det er en yderst fleksibel, hurtig og fremtidssikker løsning,” siger Lars Møller-Sørensen.
Fleksibilitet i stor skala
”Vi kan tilpasse systemet lige nøjagtigt efter vores behov, snarere end omvendt. Som en ekstra bonus eksisterer der et meget innovativt og voksende miljø af uafhængige softwareleverandører, som leverer specialudviklede løsninger til Microsoft Axapta. Det er vigtigt for en virksomhed med så mange facetter som vores,” siger Lars Møller Sørensen.
Hos Datacon har vi også al mulig grund til at være tilfredse med ordren. Det er rent faktisk den største Microsoft Axapta-ordre, vi har indgået, siden vi i november 2004 blev Microsoft Axapta-partner.
”Vi har arbejdet hårdt på at opbygge dette nye forretningsområde og har fået en flot start bistået af Microsoft. Vi står nu stærkt rustet til at ekspandere vores virksomhed baseret på Microsoft Axapta-løsninger over de næste par år. Nye undersøgelser viser, at 21 % af de større private virksomheder vil investere i nyt ERP-system henover 2005 og ligeledes 2006. Det bekræfter os yderligere i, at vi traf den rigtige strategiske beslutning, da vi besluttede at satse på Microsoft Axapta som fremtidens ERP-produkt,” siger adm. direktør Jan Misser, Datacon.
Overblik over økonomien
Vi har adopteret en amerikansk ROI- model (Return On Investment), som vi bruger sideløbende med vores standard Axapta implementeringsmodel. Dermed bliver det nemmere for vores kunder at overskue beslutningen for så vidt angår de økonomiske konsekvenser.
Men hovedargumentet for at vælge Microsoft Axapta er fortsat – udover naturligvis den høje funktionalitet – at produktet kan anvendes og integreres med alle de øvrige Microsoft-produkter, hvilket forøger brugerens effektivitet og glæde ved at arbejde med et ERP-system.
Hvad angår brancheløsninger arbejder vi på højtryk sammen med Microsoft vedrørende lancering af den første, hvilket vi forventer at kunne offentliggøre i løbet af oktober.
”Tillykke til Datacon. KNI-ordren er et godt eksempel på, at Datacon er en seriøs Microsoft Axapta-partner med kompetencerne til at håndtere store og komplekse løsninger,” siger John Frederiksen, MBS Divisionschef, Microsoft Danmark.”
Facts om Microsoft Business Solutions
Microsoft Business Solutions tilbyder integrerede forretningsapplikationer og services, som gør det muligt for mindre og mellemstore virksomheder samt afdelinger i større virksomheder at forbinde medarbejdere, kunder og leverandører med henblik på øget effektivitet. Microsoft Business Solutions applikationer leveres via et verdensomspændende netværk af partnere, som tilbyder specialiserede services og lokal support skræddersyet til virksomhedernes behov.